643 I al sin glans nu stråler solen

1. I al sin glans nu stråler solen,
livslyset over nådestolen,
nu kom vor pinseliljetid,
nu har vi sommer skaer og blid,
nu spår oss mer end engleröst
i Jesu namn en gylden höst.

2. I sommernattens korte svale
slår höjt fredskovens nattergale,
så alt, hvad Herren kalder sitt,
må slumre södt og vågne blidt,
må drömme södt om Paradis
og vågne til vor Herres pris.

3. Det ånder himmelsk over stövet,

det vifter hjemlig gennem lövet,

det lufter liflig under sky

fra Paradis, opladt på ny,

og yndig risler ved vor fod

i engen baek af livets flod.

4. Det volder alt den Ånd, som daler,

det virker alt den Ånd, som taler

ej af sig selv, men - os till tröst

af kaerlighed med sandheds röst -

i Ordets navn, som her blev köd

og for til Himmels hvid og röd.

5. Opvågner, alle dybe toner,

til pris for menneskets forsoner!

Forsamles, alle tungemål

i takkesangens offerskål!

Istemmer over Herrens bord

nu menighedens fulde kor!

6. I Jesu navn da tungen glöder

hos hedninger så vel som jöder;

i Jesus-navnets offerskål

hensmelter alle modersmål;

i Jesu navn udbryder da

det evige halleluja.

7. Vor Gud og Fader uden lige!

Da blomstrer rosen i dit rige,

som sole vi går op og ned

i din enbårnes herlighed;

thi du for hjertet, vi gav dig,

gav os med ham dit Himmerig.

Text: Nikolaj Frederik Severin Grundtvig 1843 (60 år).

För svensk övers. se Stora Nätpsalmboken.

Musik: Henrik Rung 1859 (52 år)

N F S Grundtvig:

H Rung: